|
Selskabet
DESIGN FRISØRERNE blev dannet i 1981, og for de over 200 andelshavere er det blevet en økonomisk succes. Egenkapitalen i selskabet er på 5 millioner kroner, og selskabet er totalt selvfinansierende. DESIGN FRISØRERNE har frisørsaloner i Jylland, på Fyn og Sjælland og omsætningen er på godt 12 millioner kroner om året. Overskuddet er hvert år på ca. 2 millioner kroner, hvoraf 1 til 2 millioner kroner, svarende til mellem 7 til 15 % af den enkeltes køb, bliver udloddet i bonus til vores andelshavere.
Økonomi
DESIGN FRISØRERNES fokus er at have så lave omkostninger som overhovedet muligt. Prisen for mange af produkterne ligger da også ca. 40% under markedsprisen for tilsvarende produkter. Hertil kommer mængderabatter, samt en årlig udbetalt bonus på ca. 7 - 15%. F.eks. koster en tube Framcolor 2001, med 60 ml. farve, kun kr. 43,- og ved køb af blot 20 tuber assorteret får du en kvantumsrabat på 10 %. I en moderne frisørsalon ligger vareforbruget kun på en 12 til 17 % af omsætningen, og derfor tænker den enkelte frisørmester måske ikke særligt meget over prisen på de produkter og hjælpemidler, der anvendes i det daglige.
Men med besparelser på op til 50%, er der tale om en betragtelig økonomisk gevinst, ved at være DESIGN FRISØR. Årsagen til den store besparelse er, at her er du selv ejer/aktionær, og denne fortjeneste kommer derfor dig til gode.
Hvem kan blive medlem?
Enhver frisørmester, som opfylder kravene til selskabets vedtægter jf. §4 stk. 1 ”Frisørmestre, der har frisørfaget som hovederhverv, og driver deres virksomhed på et højt fagligt og kommercielt niveau” kan optages som medlemmer af foreningen.
Udmeldelse
På de vilkår som er angivet i selskabets vedtægter, kan en andelshaver melde sig ud af selskabet, hvorefter han/hun vil få sin andel tilbagebetalt.
Forpligtelser
DESIGN FRISØRERNE er et andelsselskab med begrænset ansvar, og den enkelte andelshaver hæfter kun med sin andel.
Hvad koster et medlemskab?
Nye andelshavere skal kun betale det samme, som de der etablerede selskabet i 1981 - beløbene er dog indeksreguleret i henhold til forbrugerprisindekset. Både startkontingent og indeksregulering er fuldt fradragsberettiget. Du kan fratrække 5.089,- kr. i regnskabet.
| Start kontingent |
|
Kr. 1.000,00 |
| Indeksregulering |
|
Kr. 1.352,00 |
| Andelsbevis |
|
Kr. 2.000,00 |
| Indeksregulering |
|
Kr. 2.727,00 |
| I alt |
|
Kr. 7.289,00 |
Med en skattebesparelse på 50% i fradrag, koster et medlemskab hos DESIGN FRISØRERNE reelt kun 4600,- for nye andelshavere.
Interesseret?
Er du interesseret i at høre nærmere om de mange fordele du kan opnå som kædemedlem af DESIGN FRISØRERNE, så kontakt os på:
DIREKTØR
Tomas Dalqvist
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Tlf: +45 86 24 90 55
|